Blomsterbuffet hele sæsonen | Gode nektar- og pollenplanter til naturhaven
Gennem hele blomstersæsonen i 2021 har jeg hver uge beskrevet en eller flere af de mest værdifulde nektar- og pollenplanter, som var i blomst netop da. I naturhaven har det stor værdi at sikre gode fødeplanter til de bestøvende insekter hele sæsonen. Vilde bier og sommerfugle er blandt de mest udfordrede insekter i vores natur, og derfor er det særligt vigtigt at hjælpe netop de bestøvende insekter. I maj, juni og juli er der normalt rigeligt med blomster i landskabet, så i haven er det særligt vigtigt at dyrke mange planter, der blomstrer i det tidlige forår og i sensommeren.
Nedenfor er den samlede liste over de gode nektar- og pollenplanter til haven, som jeg har beskrevet igennem året. Listen er præget af, at foråret var koldt og langt. Resultatet er, at der er mange forårsblomster på listen, og ikke så mange af de mange skønne sommerblomsterende arter. Hvis listen blev formet sidste år eller til næste år, ville den givetvis komme til at se anderledes ud. Nederst har jeg listet nogle kilder til yderligere inspiration.
Anbefalede planter i projekt ”Blomsterbuffet hele sæsonen 2021”:
Uge 10: Erantis og krokus
Uge 11: Pil
Uge 12: Vårlyng og kirsebærkornel
Uge 13: Påskeklokke, følfod og martsviol
Uge 14: Mirabelle
Uge 15: Anemone og snepryd
Uge 16: Lungeurt
Uge 17: Blodribs og gyldenlak
Uge 18: Mælkebøtte, tvetand, vorterod og korsknap
Uge 19: Dagpragtstjerne, judaspenge og løgkarse
Uge 20: Amerikansk blåbær
Uge 21: Sporebaldrian
Uge 22: Hvidtjørn, surbær og røn
Uge 23: Kløver
Uge 24: Vellugtende aftenstjerne
Uge 25: Fingerbøl
Uge 26: Hjulkrone
Uge 27: Kællingetand
Uge 28: Alm. merian
Uge 29: Lavendel, katteurt og lægesalvie
Uge 30: Filtbladet kongelys
Uge 31: Enkeltblomstrede roser
Uge 32: Slangehoved
Uge 33: Anisisop
Uge 34: Kerlepileurt
Uge 35: Blåhat
Uge 36: Sommerfuglebusk
Uge 37: Hjortetrøst og kattehale
Uge 38: Storkenæb
Uge 39: Asters
Uge 40: Vedbend
Uge 41: Dahlia
Se bekrivelse af alle planterne uge for uge på www.facebook.com/naturlighavedesign
Hvis du ønsker yderligere inspiration til gode nektar- og pollenplanter, kan jeg anbefale disse kilder:
· ”Oversigt over biplanter” af Jens Thejsen: https://www.havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/insekter/362.html
· ”Sådan får du flere sommerfugle i haven” af Michael Stoltze: https://dansknatur.wordpress.com/2018/06/03/saadan-faar-du-flere-sommerfugle-i-haven/
(se også bogen ”Sommerfuglehave” af Michael Stoltze, Mona Klippenberg og Susan Trolle)
· ”Vilde bier & biplanter” af Susanne Harding
·
”Den kriblende have” af Dave Goulson

Den enårige hjulkrone er rig på nektar, og den er hurtig til at gendanne nektar efter bestøvende insekter har været forbi og tømt beholdningen.

Hvidtjørn fyldes i maj af tusindvis af små yndige blomster, der er rige på pollen og nektar.

I højsommeren blomstrer citrontimian overdådigt og tiltrækker talrige bier og sommerfugle.

Anisisop er en værdifuld blomsterplante i nektarbedet, ligesom det også gælder for mange andre krydderurter som salvie, lavendel og timian.

Almindelig merian er en favorit i nektarbedet. Almindelig merian er fyldt med nektar af særlig god kvalitet, da sukkerindholdet er meget højt. Derudover er almindelig merian hjemmehørende i den danske natur, og trives i tør jord i blomsterengen eller i et blomsterbed.
Skrevet af Marie Uth