Design af smukke og naturvenlige gravsteder

Når du indretter et gravsted, har du mulighed for at sætte dit præg på den lille plet jord i en lang årrække. Gravstedets udformning har først og fremmest betydning for de besøgende på kirkegården, men det har også betydning for dyrelivet på stedet. Du kan vælge at indrette gravstedet til gavn for biodiversiteten med et gennemtænkt plante- og materialevalg, der skaber levested og fødegrundlag for vilde arter. I denne artikel kan du finde inspiration til at indrette et gravsted, som både er smukt og naturvenligt.

Planter med naturværdi

Det gælder om at plante tæt på gravstedet, hvis du ønsker at skabe et gravsted med naturværdi. Levende planter og døde planterester er grundlaget for hele fødekæden. Det er ikke ligegyldigt, hvilke plantearter, der plantes. Plantevalget har også stor betydning for gravstedets naturværdi. Hjemmehørende plantearter fungerer som levested for et stort antal vilde arter af insekter, dyr og svampe, og derfor er hjemmehørende plantearter altid gavnlige for naturen. Men importerede og forædlede planter kan også have naturværdi. De kan tilbyde ly og levesteder for generalister og bidrage med værdifuld føde i form af frugt, nødder, nektar og pollen.

Planter med blomster, der er rige på nektar og pollen, er særligt værdifulde for bier og andre bestøvende insekter. Og da en række arter af vilde bier og sommerfugle har svært ved at klare sig i den danske natur, har blomstrende planter på gravstedet stor naturværdi. Det er særligt vigtigt med nektar- og pollenrige blomster i det tidlige forår og i sensommeren, hvor der er mangel på blomster i landskabet.

Tætte, bunddækkende planter er gode på et naturvenligt gravsted. Under plantedækket kan smådyr leve uforstyrret og visne blade kan få lov at blive liggende på jordoverfladen til glæde for de mange nedbrydende organismer i jorden. På den måde bliver der skabt gode levesteder både over og under jorden. Du kan vælge at lade bunddækkende beplantning udgøre en del af gravstedet og holde resten af gravstedet åbent med grus eller belægning. Du kan også vælge at lade størstedelen af gravstedet være dækket af planter og kun lade enkelte trædesten bryde bunddækket.

IMG_2284jpeg

Her er det meste af gravstedet dækket af planter, som blomstrer med nektarrige blomster på forskellige tidspunkter af året. Forrest er vårlyng, som er en værdifuld nektarplante i foråret og resten af året er den mere eller mindre stedsegrøn. Bagved ses den stedsegrønne og bunddækkende citrontimian, hvor sommerfugle flokkes om de nektarrige blomster om sommeren. Bagerst ses perikonbuske, der endnu ikke er i blomst, og enkelte bregner, der er ved at blive groet over ende.

Forrslyngjpeg
Vårlyng blomstrer tidligt

Smukke plantekombinationer

For at opnå en smuk beplantning gælder det om at sammensætte gode planter, der så vidt muligt er smukke hele året. Det fungerer ikke godt med planter, der kun har noget at byde på i korte perioder eller som visner på en grim måde. I stedet kan du vælge blandt de mange egnede planter, som udmærker sig ved at have smukke blade året rundt, et skulpturelt grenværk, dekorative frøstande vinteren igennem eller andre gode egenskaber.

Dernæst er det vigtigt at sammensætte kombinationer, hvor planterne supplerer og fremhæver hinanden. Den enkelte plante kan godt blive kedelig i længden, hvorimod der kan opnås et helt anderledes spændende udtryk, når planterne kombineres. Du kan skabe kontraster mellem bladformer som store og små blade, smalle og brede blade, fligede og helrandede blade. Du kan lave farvespil med blomster og bladmønstre, der danner harmonier eller fremhæver hinanden. Og du kan sammensætte en smuk helhed af planter med forskellig form, som fx opstammede træer, brede buske, oprette græsser, fyldige stauder og krybende, lave planter.


IMG_1736jpeg

Almindelig røn er et hjemmehørende, mindre træ, der passer godt ind på kirkegården. Der er lysåbent og har noget at byde på det meste af året. Den kan dog godt blive lidt kedeligt at se på sidst på sommeren, så hvis du ønsker at højne prydværdien skal du i stedet vælge en forædlet sort.

Ly og levesteder

Du kan skabe flere levesteder på gravstedet ved hjælp af forskellige materialer. I revner og sprækker mellem kampesten eller andre større sten kan insekter og andre dyr finde ly og redesteder. Stenene kan bruges til at danne kanter eller grupperes på forskellig vis. I tør grus eller i mellemrum mellem trædesten kan jordboende bier grave gange, hvis de ikke bliver forstyrret af skuffejern og lugeklo. Dødt ved, der får lov til at rådne og forgå, er værdifuldt levested for mange arter. Det kan dog være svært at indpasse på et gravsted på en smuk måde - især efterhånden som tiden får lov at sætte spor. Her gælder det om at være kreativ og tænke i nye baner. Tykke træskiver eller massive træsveller kan bruges som belægning og ”trædesten”, træstammer kan bruges som bedkant eller en høj stub kan bevares og klædes på af klatreplanter.

 

IMG_4970jpeg

En kampestensmur er rig på ly og levesteder for insekter og andre dyr. På et gravsted kan en lignende effekt opnås med kanter eller grupperinger af forskellige sten. Oven på dette stengærde vokser bl.a. engelsk græs og stribet storkenæb, som er gode planter til det naturvenlige gravsted.


IMG_4180JPEG

Rundt om dette træ er jorden dækket på kreativ og naturvenlig vis med delvist nedgravede træstammer. Noget lignende kan også laves på et gravsted. Måske med planter rundt om og imellem stammestykkerne.

Inspiration til plantevalg

Her har jeg samlet inspiration til valg af planter til gravstedet. Der findes rigtig mange spændende planter, som både har stor værdi for biodiversiteten og samtidig er smukke store dele af året. Der er rig mulighed for at skabe spændende plantekombinationer.

Da hjemmehørende arter har særlig værdi, er disse markeret med (hj) på listen

Træer, der kan fås som podet på stamme

De er gode, hvis der ønskes et træ i meget lille størrelse. Hver dog opmærksom på, at podede planter er mindre robuste end naturlige planter

Dværgblodblomme, Prunus x Cistena – nektarrige blomster i april
Engriflet hvidtjørn (hj), Crataegus monogyna, eller forædlede sorter - rig blomstring, samt bær
Sargentsæble, buskparadisæble, Malus sargentii - rig blomstring, samt bær
Uldpil, Salix lanata, – tidlige værdifulde blomster (gæslinger), gråløvet
Fujikirsebær, Prunus incisa, – tidlige, nektarrige blomster, smukke høstfarver

Stedsegrønne planter

Alm. engelsød, Polypodium vulgare, bregne (hj)
Alm. mangeløv, Dryopteris filix-mas, bregne (hj)
Bjergfyr, Pinus mugo, fx sorten ’Mops’
Buskvedbend, Hedera helix ’Arborescens’ – vedbend, der blomstrer som lav plante. Meget værdifuld, sen blomstring.
Se også de stedsegrønne blandt bunddækkeplanter og prydgræsser

Buske, der evt. kan opstammes løbende til et mindre træ

Broget liguster, Ligustrum ovalifolium ’Aureum’ – brogede blade og nektarrige blomster om sommeren
Havtorn, Hippophae rhamnoides (hj) – fx sorten ’Hikul’ der er kompakte hanplanter, der ikke selvsår
Hydrangea aspera – havehortensia med nektarrige blomster i sensommeren
Kirsebærkornel, Cornus mas – Nektarrige blomster i det tidlige forår, røde bær
Roser med åbne blomster, længeblomstrende sorter eller sorter med hyben
Rødbladet hyld, Sambucus nigra – nektarrige blomster i juni, bær
Røn, Sorbus aucuparia (hj), eller beslægtede arter og sorte, fx koreansk røn og japansk røn
Perikon-busk, Hypericum, fx ’Miracle night’ – blomster om sommeren og dekorative bær
Sommerfuglebusk, Buddleia davidii – nektarrige blomster om sensommeren, som tiltrækker sommerfugle
Storfrugtet benved, Euonymus sachalinensis – undselige blomster, dekorative frugter og smukke høstfarver
Surbær, Aronia – nektarrige blomster i maj, bær og smukke høstfarver
Tørst, Rhamnus frangula – Nektarrige blomster sommer og sensommer, bær, værtsplante for citronsommerfugl
Vinget benved, Euonymus alatus - undselige blomster, dekorative frugter og smukke høstfarver

Bunddækkende planter

Citrontimian, Thymus citriodorus – nektarrig blomstring, stedsegrøn
Engelsk græs, Armeria maritima (hj) – fin blomstring og stedsegrøn
Krybende læbeløs, Ajuga reptans (hj) - tidlig nektarrig blomstring, delvis stedsegrøn, også som forædlede sorter
Martsviol, Viola odorata (hj) - tidlig nektarrig blomstring, delvist stedsegrøn, også som forædlede sorter
Plettet tvetand, Lamium maculatum - tidlig nektarrig blomstring, delvist stedsegrøn
Skovjordbær, Fragaria vesca (hj) – tæt bunddække, blomster og bær, delvis stedsegrøn
Timian, smal- eller bredbladet, Thymus serpyllum og t. pulegioides (hj) - nektarrig blomstring, stedsegrøn
Tyttebær, Vaccinium vitis-idaea (hj) – stedsegrøn, blomster og bær (surbundsplante)
Vårlyng, Erica carnea - tidlig nektarrig blomstring, stedsegrøn (surbundsplante)

Løg- og knoldplanter

Anemoner, Anemone nemorosa (hj) – nektarrige blomster i april
Hyacint, Hyacinthus orientalis – nektarrige blomster
Krokus, Crocus – særligt værdifuld for de tidlige humlebier
Prydløg, Allium senescens fx ’Millenium’ – nektarrige blomster, den nævnte sort bevarer løvet grønt
Påskeklokke, Helleborus orientalis – nektarrige, tidlige blomster, delvist stedsegrønt løv
Snepryd, Scilla sect. Chionodoxa – rimelig nektarrige blomster i april

Hjemmehørende stauder, med prydværdi en stor del af året

Alm. kællingetand, Lotus corniculatus (hj) – blomstrer længe, værdifuld for mange arter
Alm. merian, Oreganum vulgare (hj) – meget nektarrige blomster om sommeren, delvis stedsegrøn
Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum (hj) – kompaktform og blomster om sommeren, høstfarver
Blåhat, Knautia arvensis (hj) – blomstrer længe, værdifuld for mange arter
Dueskabiosa, Scabiosa columbrari (hj) – længeblomstrende
Efterårslyng, Calluna vulgaris (hj) (surbundsplante) – blomstrer sent
Hjortetrøst, Eupathorium maculatum (hj) – værdifulde blomster i sensommeren, tiltrækker sommerfugle
Hulkravet kodriver, Primula veris (hj) - forårsblomstrende
Kattehale, Lythrum salicaria (hj) – blomstrer i højsommeren
Lungeurt, Pulmonaria longifolia (hj) – forårsblomstrende med nektarrige blomster, gode til humlebier, delvist stedsegrøn
Pomeranshøgeurt, Pilosella aurantiaca (hj) – blomstrer om sommeren, delvist stedsegrøn
Rejnfan, Tanacetum vulgare (hj) – blomstrer i sensommeren
Skovmærke, Galium odoratum (hj) – forårsblomstrende, breder sig i større grupper

Andre anvendelige stauder

Asters, Aster, mange arter og sorter – sen blomstring
Kalkkarse, Arabis caucasica – tidlig nektarrig blomstring, delvist stedsegrøn
Lavendel, Lavendula augustifolia – nektarrige blomster, delvis stedsegrøn halvbusk
Lægesalvie, Salvia officinalis - nektarrige blomster, delvis stedsegrøn halvbusk, gråløvet
Pudenellike, Dianthus gratianopolitanus – stedsegrønne puder med rig blomstring
Skt. hansurt, Hylotelephium telephium – sen blomstring
Sporebaldrian, Centranthus ruber – Længeblomstrende, delvis stedsegrøn
Stribet storkenæb, Geranium sanguinum var. stratum – pæn form og rig blomstring, nært beslægtet med blodrød storkenæb

Prydgræsser

Blåaks, Sesleria nitida – Smuk, kompakt og stedsegrøn
Blåtop, Molinia caerulea, (hj) – flere smukke sorter
Hjertegræs, Briza media, (hj) – smukke sorter
Japansk star, Carex morrowii – Smukke, hvidbrogede blade, stedsegrøn

 

IMG_4967jpeg

På denne kirkegård er en brændestabel anvendt som skulptur og levested for vilde arter i smuk kombination med grønne planter og almindeligt grus.


IMG_4962jpeg

Disse utraditionelle mindeplader, der består af smukke glasværker og et navneskilt i metal, egner sig godt til en placering i et frodigt bunddække af forskellige planter. På billedet ses forskellige prydgræsser, skt. hansurt og storkenæb.  


IMG_4194JPEG

På dette gravsted er der ikke anvendt grus eller anden belægning. Her får planter lov til at brede sig over hele bunden. Gravstedet har skov-karakter med flere hjemmehørende træer og en simpel træbænk.

IMG_4195JPEG

På disse urnegravsteder er der opnået et fint samspil mellem former, visne staudetoppe og smukke prydgræsser i vinterdragt, og selv på en vinterdag som denne er der oplevelser at hente. Det velformede træ i baggrunden er med til at højne æstetikken.

IMG_3765jpeg

Her er gravstenen flankeret af to stedsegrønne busk-vedbend. Det er en spændende buskform af vedbend, som egner sig godt til gravsteder. De er passende i størrelsen og udmærker sig ved at blomstre i lav højde til forskel fra den almindelige, klatrende vedbend. Vedbend-blomster er vigtige nektar- og pollenkilder for bestøvende insekter sidst på året.

IMG_2419jpeg

Længeblomstrende roser med åbne blomster er kilde til nektar over en lang periode. Gode sorter kunne være buketrosen ’Looking in your eyes’, lave roser som ‘Bassimo’ og ‘Tommelise’ eller en lidt højere buskrose som Aïcha. Sorten Scharlachglut blomster kun i få uger med iøjnefaldende røde blomster, men den har særligt smukke hyben og kan derfor også være interessant på et gravsted.

IMG_2469jpeg

Lavendel er gode planter til gravsteder. Lavendel blomstrer rigt i højsommeren med nektarrige og duftende blomster. Løvet er delvist stedsegrønt, og planten er dekorativ det meste af året.

Skrevet af Marie Uth, Naturlig havedesign