En have kan være utroligt dyr eller nærmest gratis. For mig er der næsten gået sport i at skabe en skøn og frodig have for så få penge som muligt. Der er stor tilfredsstillelse i at lave planter selv – de kan næsten kun overraske positivt. Hvorimod dyrt indkøbte planter hurtigt kan give skuffelser, hvis de ikke trives eller ikke er så smukke som ventet. Og jeg har mere mod på at kaste mig ud i at anlægge terrasser og stier og bygge hegn og legeredskaber, hvis jeg kan bruge materialer fra naturen eller genbrugsmaterialer. Og jeg kan rigtigt godt lide at min have er bæredygtig og belaster miljø og natur så lidt som muligt. Her på siden deler jeg tips om, hvordan du kan lave have for en slik.

pic

Frodighed for en slik | Spar penge på planter

Jeg elsker at fylde min have med alskens planter – og helst uden at skulle have penge op af lommen! Mange af de planter, jeg sætter mest pris på, er planter jeg er kommet gratis eller meget billigt til. Her får du mine bedste tips og tricks til at sparre penge på planter og få frodighed for en slik.

Læs mere