Tips til blomstereng i haven

Skab variationer og flere oplevelser i havens blomstereng

Drømmer du om en mere farverig vild have, som er smuk at se på og fuld af oplevelser? Det kan være sin sag at skabe en smuk have ud af langt græs og hjemmehørende planter. Og det er en svær kunst at skabe en artsrig blomstereng, hvor talrige vilde blomster trives imellem hinanden uden at blive overskygget af aggressive konkurrenceplanter.

I denne artikel har jeg samlet en række tips til, hvordan du kan skabe farve og variation på arealer domineret af langt græs. Det handler blandt andet om at lave særskilte bede til vilde blomster, som holdes fri for uønskede planter. På billedet nedenfor er der et eksempel. Derudover handler det om at plante vilde blomster ind i eksisterende staudebede og udplante dem i græsset. At skabe niveauforskelle og variationer i terrænet og at slå plænen i mosaik-mønster.

Ved siden af min vilde græsplæne, som stadig er domineret af langt græs, har jeg lavet et hævet sandbed. I dette bed er det lykkedes mig at etablere nogle skønne vilde blomster, som trives i den tørre sandjord. Her ses den blå slangehoved, hvid okseøje, alm. syre, kongepen, kællingetand, en enkelt kornvalmue og dueskabiose i knop.

Sådan så det hævede sandbed ud den første sommer. Jeg har stablet noget gammelt brænde som kant og fyldt op med gruset sand. Når bedet hæves op over terrænet på denne måde, bliver det ekstra tørt og varmt. De nøjsomme vilde blomster klarer sig godt her, hvor aggressive græsser og andre konkurrencearter har det svært. Samtidig er det hævede bed et værdifuldt levested for jordboende bier, varmekrævende insekter og vekselvarme dyr.

Blomsterbede med vilde blomster og andre insektvenlige blomster

Når man ønsker sig vilde blomster i haven, er det almindeligt at udså blomsterblandinger på større arealer for at opnå en farvestrålende blomstereng. Det lever dog sjældent op til forventningerne, da arealet efter få år bliver domineret af græsser, tidsler, brændenælder og lignende konkurrencestærke arter.

Det er langt nemmere at få de ønskede blomster til at trives, hvis de dyrkes i bede for sig som supplement til den vilde blomstereng. Dyrk nogle af de vilde blomster som om de var stauder i et staudebed. Plant dem ud fra potter eller så dem i veldefinerede rækker, og lug løbende uønskede planter væk. Ellers vil de nemlig efterhånden udkonkurrere dine blomster. På den måde får blomsterne god plads til at udleve deres potentiale, og du kan nyde blomsterfloret og de insekter, som bedet lokker til.

Hvis du skal lave et bed udelukkende til nøjsomme blomster, som i naturen trives på tørre enge og overdrev, kan du med fordel lave et bed med tør, gruset, sandet og næringsfattig jord. Jo mere næringsrig jorden er, des flere aggressive planter vil der komme. Du kan lave bedet i jordniveau eller som et hævet bed med kanter af marksten, træstammer, flethegn af kraftige grene eller lignende.

Dette bed med vilde blomster er skabt af en bunke jord kantet med forskellige store sten. Jorden var relativt næringsrig, og planterne har vokset sig meget høje. Især blåhatten i midten er blevet en kæmpe. Forrest vokser den gule kællingetand. Dagpragtstjerne lyser op med blomster i pink. Bagerst ses et andet bed i jordniveau, som blot er kantet med en tynd træstamme. Her stråler de høje blå spir af slangehoved. Bedene er placeret rundt om en terrasse, som i den grad er blevet forskønnet af alle de vilde blomster.

I denne fine formidlingshave i Gråsten er der skabt forskellige bede med hjemmehørende, vilde blomster og nektarrige haveplanter. Alle bedene er etableret som et staudebed, hvor fremdrevne planter er plantet ud i bedene. Lugning er nødvendig for at sikre, at græsser og andre aggressive planter ikke taget over. Bemærk hvor fint bedet hæves op med en kampestensmur som kant. Og bænken og den slåede græssti er også med til at skabe et smukt haverum.

Du kan også få flere vilde blomster i haven ved at plante dem ind i eksistrende blomsterbede imellem forædlede haveplanter. Måske har du allerede hjemmehørende eller naturaliserede blomster i havens bede uden at tænke over det. Det kan fx være akeleje, judaspenge, fingerbøl, blodrød storkenæb, forglemmigej, lungeurt, kongelys, liljekonval eller kattehale.

Mange af de hjemmhørende og naturaliserede arter gør sig godt blandt traditionelle haveplanter, og det er sjovt at ekspiermentere med at tilføre så mange vilde blomster som muligt uden at gå på kompromis med æstetikken. Vær opmærksom på at de vilde blomster kan være ret effektive til at brede sig med udløbere eller selvså. Og til sammenligning med forædlede stauder, blomstrer de ofte i kortere tid og bliver kedelige at se på i løbet af sommeren. Der er dog en række vilde blosmter, som jeg synes er fuldt på højde med mange af de traditionelle haveplanter.

Gode flerårige vilde blomster til et solrigt bed er alm. merian, kattehale, moskus-katost, blodrød storkenæb, farvegåseurt, lægebaldrian, akeleje, blåhat, kællingetand, hvid okseøje, knopurt, esparsette og blæresmælde. Gode toårige eller kortlivede blomster er fingerbøl, mørk kongelys, filtbladet kongelys, kæmpe-natlys, vellugtende aftenstjerne, judaspenge, vild gulerod, cikorie og dagpragtstjerne. Og blandt de etårige er harekløver, kornvalmue og kornblomst smukke.

I den fjerne ende af mit staudebed er der et miks af vilde blomster og sommerblomster. Jeg har sået breve med kornvalmue, kornblomster og solsikker. I midten ses en baldrian, der er ved at afblomstre, og de hvide margueritter er hvid okseøje.

*I den anden ende af bedet vokser blandt andet filtbladet kongelys, farvegåseurt, samt kulturplanterne hjulkrone og pastinak.*

På nogle nyanlagte bakker bagerst i en have har haveejeren skabt en fantastisk etårig blomstereng af kultiverede sommerblomster og vilde blomster. Forrest til venstre ses hjulkrone og midt i billedet er en gruppe purpurslangehoved. Begge blomstrer længe og tiltrækker horder af bier. Bagved ses morgenfrue, en lyserød klinte, blå kornblomster og røde valmuer. Måske vil mange af planterne så sig selv året efter. Især hvis visne planter fjernes og jorden rives igennem i det tidligere forår for at skabe plads til nye spirer.

Sandbed til frøsåning

En måde at få introduceret flere hjemmehørende blomster i græsplænen eller en ensartet blomstereng, er ved at så vilde blomster i et sandbed. Projektet er til at overskue, hvis man nøjes med et mindre areal. Grav fx en eller flere bede af et par kvadratmeter rundt omkring på arealet. I bedet fjernes græstørv og du kan fylde op med vasket sand, grus eller lignende eller blot så i jorden som den er. Rent sand skal blandes med den eksisterende jord i bedet, da det ellers kan være svært for planterne at spire.

I det forberedte bed udsås vilde blomster. Det kan anbefales at indsamle frø fra lokale vilde planter, og ellers er det muligt at købe et væld af forskellige arter og blomsterengsblandinger. Vær opmærksom på, at ikke alle blandinger består af hjemmehørende arter. Så det kræver lidt research, hvis målet er en eng med vilde planter. Frøene kan med fordel sås om efteråret, og alternativt kan du så om foråret.

På vores lokale skole har børnene skabt en sommerfugleoase i løbet af en projektuge, og billedet her er fra indvielsen. Bagerst ses et eksemplar af den blå staude blåkant, som er plantet i et lille bed i græsset og et rundt bed med et tørstetræ med almindelig merian rundt om. Ved den rustikke portal er plantet humle og kaprifolie, og ved nedløbsrøret er der lavet et vandhul i en murerbalje. I midten er der etableret en stor blomstereng med enkelte tørstetræer. Græstørvene blev gravet væk og sand er kørt på. Efterfølgende blev der sået vilde blomster. Fremspiringen var sparsom den første sommer, da frøene blev sået sent på foråret og der er anvendt ren vasket sand, som giver barske spiringsvilkår. Men der er skabt et rigtig fint udgangspunkt for, at en flora af nøjsomme planter efterhånden kan etablere sig. Og desuden trives mange insekter i den bare sandjord.

I min have lavede jeg samme ”fejl” og såede direkte i rent sand fra sandkassen. Spiringen lykkedes ikke ret godt, som det fremgår af billedet. Jeg vil gerne have blomster her, så jeg har blandet lidt jord i sandet og sået flere frø. Valmue og vild gulerod er begyndt at spire, og derudover har jeg udplantet nogle kællingetand og en stor knopurt.

Her er et andet eksempel på udsåning af vilde blomster på sandjord. I en ny skovplantning har vi fået foretaget reolpløjning, hvor muldjorden er pløjet dybt ned og den sandede underjord er vendt op, så den ligger øverst. På et område såede vi en blanding af kællingetand, rødkløver, cikorie, lucerne og esparsette. Det lykkedes fantastisk godt, og blomsterne trives nu på fjerde år uden nævneværdig konkurrence fra græsser. Reolpløjning er et voldsomt indgreb og kan kun anbefales i enkelte tilfælde.

På en del af det reolpløjede areal har vi ikke sået noget. Her har der af selv indfundet sig et tæppe af kongepen, hvidkløver, rødknæ, agertidsler og fløjlsgræs. Det er spændende at lade den vilde flora indfinde sig af sig selv på bar jord. Det er det samme princip som anvendes ved ”skrab og vind”-metoden, hvor muldjorden skrabes af og en ny vegetation får lov til at udvikle sig på den blotlagte underjord. Muldjorden kan fx anvendes til insektvold eller bakker.

Udplantning i græs

En fiks lille genvej, til at få farve og blomstring i det lange græs, er ved at udplante direkte i græsset. Efterhånden kan vilde stauder købes på planteskoler og i nogle supermarkeder. Disse kan plantes ud i græsset, hvor græstørvene først er fjernet på et lille areal. Planterne kan dog nemt tørre ud i konkurrence med græsset, så det kan være nødvendigt at vande i den første tid.

Et eksempel hvor vilde stauder er plantet i et lille bed midt i en højklippet græsplæne. Det var gjort flere steder på græsfladen og enkelte kortklippede græsstier krydsede gennem det lange græs. Til sammen udgjorde disse enkle elementer et indbydende haverum.

Blomster i en græsdomineret eng

Danmark er et frodigt land domineret af næringsrig jord. Og derfor er det typisk nogle få aggressive arter af græsser og urter, som vinder i konkurrencen om pladsen ind til træerne tager over. Hvor der ikke sker forstyrrelser af den ene eller anden art, vil arealet springe i skov.

Derfor går det lidt imod naturens gang, når en haveejer bestemmer sig for, at der skal være en artsrig blomstereng. Og derfor kræver det en stor indsats at nå drømmescenariet med et stort antal vilde arter, som trives side om side. Men det er stadig værd at stræbe efter, for en artsrig blomstereng er smuk, oplevelsesrig og fuld af liv.

I den forbindelse vil jeg råde til at sænke forventningerne og ambitionsniveauet, og glæde sig over det, som lykkes og de arter, som trives i din blomstereng. Undlad at have glansbilleder som mål, og indstil dine forventninger til et mere realistisk niveau. Vi behøver ikke alle at have en blomstereng på niveau med Høvblege på Møn eller Rasmus Ejernæs’ private have!

Nedenfor er nogle eksempler fra min første blomstereng, som vi anlagde på ca. 1000 m2 i efteråret for snart 7 år siden. Arealet ligger ned til en lille å, og her groede tidligere granskov. Vi ryddede arealet, plantede frugttræer og såede spændende frøblandinger af hjemmehørende blomstrende planter. Det første år var der hvidt af hvid okseøje, og det var helt eventyrligt. Siden har forskellige smukke og kraftigvoksende græsser samt agertidsler i høj grad domineret billedet. Arealet er så stort, at jeg ikke har kunnet holde tidslerne i ave. Men der er også andre blomster, de fylder bare mindre. Og når jeg går på opdagelse i engen eller er i færd med at slå med leen, finder jeg et mylder af liv af insekter, fugle og frøer. Så det er ikke så dårligt – men til tider ligner det alt andet end glansbilledet. Men heldigvis tror jeg nu – efter 7 år – at engen for alvor bevæger sig over i et stadie, hvor flere forskellige vilde arter kan trives side om side.

Der er endnu ikke mange eksemplarer af vild gulerod i engen. Men her er et eksemplar, som virkelig fylder og vild gulerod står smukt over en lang periode. Og så tiltrækker blomsterne et mylder af insekter.

I foråret er engen især domineret af mælkebøtter, men dagpragtstjerne, vorterod og korsknap er også begyndt at brede sig. Jeg har også sat løg af påskeliljer og spansk skilla. Ud over frugttræerne er det faktisk de eneste blomster, som ikke er hjemmehørende. Men jeg har plantet dem alligevel, fordi de er med til at understrege frugthave-idyllen, når træerne blomstrer.

I sensommeren og vinteren glæder jeg mig over frøstandene. Rejnfan dominerer billedet. Røllike, vild gulerod og prikbladet perikon er også dekorative imellem alle de smukke frøstande af vilde græsser. Havens fugle henter frø fra planterne igennem vinteren, hvis jeg sørger for at lade dem stå.

Lucerne er en skøn flerårig forvildet blomsterplante, som kan trives i det høje græs. Den blomstrer over en lang periode og tiltrækker sommerfugle. Og desuden er den en af værtsplanterne for almindelig blåfugl. Hos mig trives den både i blomsterengen og herude på brakmarken, hvor vi såede den for en del år siden.

Variationer i terrænet

En god måde at skabe variation i levesteder og oplevelser i blomsterengen, er ved at skabe niveauforskelle i terrænet. I bakker og volde, som hæves op over jordniveau, opstår der et andet mikroklima med mere varme og tørre forhold. På samme måde giver fordybninger variation. I grøfter og lavninger bliver det mere fugtigt og skyggefuldt. De forskellige steder bidrager med levesteder for forskellige arter. Variationer gavner biodiversiteten.

Nedenfor er der eksempler på forhøjninger i terrænet, som kan etableres i en blomstereng.

Her er et nærbillede af en tue skabt af engmyrer på en strandeng. Det er tydeligt, at det er andre arter af planter, mosser og laver, som etablerer sig på tuen end på det øvrige areal. I haven kan man efterligne tuerne og give mulighed for at nye arter kan slå sig ned.

I kanten af min vilde græsplæne har jeg etableret en insektvold, så den giver læ ved bålstedet. Den ene langside vender mod syd, og her har jeg anvendt mange tegl-tagsten, marksten og stammestykker for at skabe varme, hulrum og variationer i mikroklimaet. Derudover er volden bygget af græstørv og råjord. Det er sjovt at følge med i, hvordan myrer, græshopper, edderkopper, biller, padder, mus og nøjsomme planter efterhånden slår sig ned. Jeg håber også at mange sommerfugle og bier får glæde af varmen og blomsterne. Indtil videre har jeg spottet enkelte jordbier og humlebier, som bygger rede.

Her er et andet eksempel på, hvordan man kan skabe gode forhold for vilde blomster. Da vi skulle skifte grus i gårdspladsen, blev det gamle jordblandede grus lagt i en stor bunke nede i skoven. På sydsiden er der kommet et fantastisk blomsterflor at tørketålende blomster, som kan klare sig her. Det er blandt andet hvid okseøje, haveklinte, fingerbøl og sporebaldrian, hvis frø fulgte med fra gårdspladsen. Blomsterstande af almindelig syre står også smukt.

I Botanisk Have i Aarhus er der masser af inspiration at hente i Væksthusenes Vilde Baghave. Her er i høj grad skabt variationer i terrænet, der er anlagt som et let kuperet landskab, hvor lave jorddiger og forskellige vandhuller skaber yderligere niveauforskelle. Desuden er der lagt mange store trædesten som diskrete og lokkende stier rundt i de forskellige områder, som er inspireret af danske naturtyper. På denne efterårsdag, hvor vegetationen syner ensartet, formår terrænvariationer, trædestens-stier, spredte træer og forskellige hegn og skulpturer at skabe en spændende vild have.

Plæne med variationer

Den måske bedste og enkleste metode, til at skabe mere variation og artsrigdom i en almindelig græsplæne, er ved at have lidt længere intervaller imellem græsslåningen og også gerne benytte mosaikslåning, hvor hele plænen ikke slås samtidig. Når plænen får lov at gro uforstyrret i 3-4 uger, har de lave urter, som allerede findes i plænen, en chance for at blomstre. Med mindre græsset har haft alt for gode vækstbetingelser, er der sikkert allerede urter som tusindfryd, ærenpris, rød tvetand, hvidkløver, brunelle, vorterod, røllike, mælkebøtte, kongepen og korsknap. Prøv at udskyde slåningen i de områder, hvor urterne ser ud til at trives eller i tørre områder af græsplænen, hvor græsset i forvejen har det svært. Med lidt held kan du hurtigt lykkes med at skabe en varieret græsplæne, hvor der fra tid til anden er blomster og summende insekter. Leg også gerne med formerne på de langhårede områder og slå måske stier på kryds og tværs. Det er oplagt at lægge forårsløg i plænen, som med tiden kan brede sig til blomstrende tæpper om foråret.

Når du slår græsset ca. hver 4.-6. uge sommeren over, kan du slå det med en almindelig plæneklipper. Kør først over det høje græs med hævet kniv, og bagefter med kniven sænket til ca. 4-5 cm. En plæneklipper med opsamler er en fordel, så du kan fjerne det afklippede græs med det samme. På den måde fjernes næring fra plænen, og du slipper for at se på et lag vissent afklip. Læg græsafklippet i en bunke et diskret sted i haven eller brug det som jorddække i et bed, hvis der ikke er for mange ukrudtsfrø i det.

Hvis du ønsker at øge mængden af blomstrende urter i plænen på sigt, er det afgørende at fjerne næringsstoffer fra arealet ved at fjerne afklip og undlade at tilføre gødning.

Midt i min have eksperimenterer jeg med at lade græsplænen gro. Mit håb er at flere blomster efterhånden kan finde fodfæste. Når plænen slås i mosaik-mønster, hvor forskellige områder slås på forskellige tidspunkter, og stier igennem området holdes kortklippet sommeren over, opstår der fine variationer, og plænen får større naturværdi.

*I denne have lod de nye ejere plænen gro den første sommer. Og som belønning fik de dette flor af hvidkløver og brunelle til biernes store begejstring.*

NATURLIG HAVEDESIGN V/ HAVEDESIGNER MARIE UTH