Enkel guide til blomstereng i haven
En af de bedste måder at skabe mere plads til natur i haven, er ved at lave en blomstereng med vildtvoksende blomster og græsser. En blomstereng kan være på få kvadratmeter eller udgøre det meste af haven. Den kan være nem at lave eller det kan være svært og krævende. Det kommer helt an på, hvilken type af blomstereng du vælger. I denne artikel får du en enkel guide til, hvordan du kan gribe det an.
Jeg beskriver fire typer blomstereng. Den første mulighed er at lave en græsplæne med variationer, hvor du blot lader plænen gro lidt længere i perioder. Den anden mulighed er at lade et område overgå til at være vildtvoksende græs, som kun slås én gang om året. Den tredje mulighed er den traditionelle blomstereng, hvor du udsår vilde blomster i næringsfattig jord. Blomsterengen plejes med slåning hvert år, så der år for år opnås en større mangfoldighed af arter i engen. Den sidste type blomstereng er en midlertidig eng, hvor du sår blomsterfrø i almindelig havejord. Du kan læse om de fire typer af blomstereng nedenfor. Til sidst i artiklen beskriver jeg løgplænen som et alternativ til blomsterengen.
Græsplæne med variationer
Et godt sted at starte, er at lade græsplænen gro lidt længere nogle steder. Græsplanterne skal ikke have ret meget ekstra højde, før de første insekter indfinder sig. Og hvis du er heldig, dukker der også hurtigt blomster op, som har stået og puttet sig i græsmåtten. Efter få uger kan du have blomstrende hvidkløver, kongepen, mælkebøtte og brunelle, som alle er rigtigt gode biplanter.
Det er sjovt at lave en græsplæne med variationer og tegne former og stier med plæneklipperen. Plænen skifter hurtigt udtryk, når nogle områder ikke slås. Det lange græs kan være øer i plænen eller en bræmme langs en sti, eller du kan lade et større område gro langt og slå stier igennem.
Du kan slå det lange græs så tit, som det er nødvendigt, for at din plæneklipper kan klare at tygge sig igennem græsdækket. Det afklippede græs kan du fjerne. Så ser plænen nogenlunde nydelig ud, og samtidig fjerner nu nogle næringsstoffer fra plænen. Jo flere næringsstoffer du fjerner, des dårligere gror græsset og des bedre gror de vilde blomster. Det afklippede græs kan du smide på kompostbunken eller bruge som jorddække et sted i haven (husk dog at græsafklippet kan indeholde frø af ukrudt og stængler af kvikgræs, der måske ikke er smart at sprede i bedene).
Vildtvoksende græs
Den enkleste måde at lave en permanent blomstereng, er ved at lade græsset gro langt. Den helt nemme version er at lade området helt være, og blot fjerne de små træer, der efterhånden dukker op. Men så kommer der ikke ret mange blomster. Hvis du gerne vil skabe større biodiversitet – både når det gælder plantearter og insektarter – er det nødvendigt at pleje arealet med slåning. Du kan slå engstykket én gang i efteråret, og eventuelt også en gang i det tidlige forår, og fjerne det afklippede græs. År for år vil flere og flere vilde plantearter etablere sig i engen.
Langt græs kan slås med buskrydder, skiveskære eller le. Det er tidskrævende at slå med le, til gengæld er det hyggeligt havearbejde, der ikke larmer og ikke kræver benzin. Du kan slå arealet i små bidder ad gangen efterhånden som du har tid og lyst til det. Hvis der kun er tale om få kvadratmeter, kan det simpelthen klippes med en hæksaks eller hækklipper. Lad det afklippede materiale ligge et par dage, så blomsterfrøene kan drysse af.
I det lange græs vil der hurtigt indfinde sig frøer, græshopper og andre insekter. Sommerfuglene engrandøje og græsrandøje lever i langt græs og vil formentlig flytte ind. Efterhånden kommer der også blomstrende planter i engen. De første arter er nok brændenælder og agertidsel, som vi normalt opfatter som grimt ukrudt. Men hvis du kan tåle synet, er brændenælde en vigtig værtsplante for en række sommerfuglearter, og alle tidsler er rige på nektar til insekterne og frø til fuglene. Lige så stille vil andre arter af vilde blomster og græsser komme til.
Traditionel blomstereng
Idealet af en blomstereng indeholder et væld af vilde blomster, der blomstrer år efter år. Sådan en blomstereng er et paradis for mange af de insekter, som for tiden har det svært i den danske natur. Det er ikke nemt at opnå en artsrig blomstereng i praksis. I den danske natur ser man typisk blomsterrige enge og overdrev på arealer, hvor der i årtier har været en ekstensiv pleje med afgræsning eller høslæt, og hvor der ikke er blevet gødet, pløjet eller sprøjtet mod ukrudt.
Det kan dog godt lykkes at skabe en artsrig blomstereng med hjemmehørende vilde blomster i haven. Jo mere gruset, sandet og næringsfattig jorden er, des hurtigere kan du nå i mål med at skabe stor artsrigdom. Hvis din have består af næringsfattig sandjord, er det nemt at finde et egnet sted. Og selvom din have består af muldrig lerjord, har du måske også et egnet sted i haven. Det kan være et stykke gårdsplads, en pigstensbelægning, en gammel sandkasse eller en flisebelægning. Hvis du fjerner gamle fliser, kan du så i det underliggende sand. Det gælder altså om at vælge et sted med næringsfattig jord, og så skal stedet ligge solrigt. Hvis din jord er leret, muldet og næringsrig, kan du også vælge at fjerne overjorden. Brug det til at skabe en vold eller bakke et andet sted i haven. Herefter fyldes 10-20 cm sand eller grus på.
Når du har fået skabt et godt såbed, kan du så eller plante vilde blomster. Du kan købe blandinger med vilde, danske blomster eller du kan selv sanke frø i naturen. Der er ingen grund til at så græsser, da der altid indfinder sig græsser helt af sig selv.
Der findes et væld af smukke og værdifulde arter, der kan trives i blomsterengen. Det er for eksempel vild gulerod, blåhat, knopurt, kællingetand, slangehoved, vild merian og almindelig røllike. Det er ikke så nemt at finde frøblandinger udelukkende med hjemmehørende arter. En god blanding er ”Vild natur blanding” fra Jyllands Frøhandel. En anden god blanding, som hovedsageligt består af hjemmehørende arter, er ”Marguerit-blanding” fra Vildtremisen.
Blomsterengen skal plejes hvert år med slåning, som det er beskrevet ovenfor under ”Vildtvoksende græs”.
Midlertidig blomstereng
En hurtig og enkel måde at få et tæt blomsterflor er ved at så enårige sommerblomster. Det er især en god metode, hvis jorden er god muldjord med mange næringsstoffer. Her gælder det om at så blomster, der kan klare konkurrencen mod det ukrudt, som ellers hurtigt dominerer i den næringsrige jord. Der findes både egnede arter blandt vilde danske planter og blandt importerede arter.
Traditionelt markukrudt er netop enårige vilde planter, der er tilpasset de næringsrige forhold. Der er nogle smukke blomster imellem som kornblomst, kornvalmue og hvid okseøje. Der er også nogle gode importerede sommerblomster, der egner sig godt på god jord. Det er blandt andet honningurt, blå hør, hjulkrone, morgenfrue og stolt kavaler.
Sommerblomsterne udsås efterår eller forår på bar jord, og hvis alt går vel, står blomsterne i fuldt flor i højsommer og sensommer. Hen på efteråret visner planterne ned og smider frø. Dermed kan du få blomster igen i det efterfølgende år, hvis du lader frøene spire. Du kan hjælpe spiringen på vej ved at kultivere jordoverfladen i det sene efterår eller tidlige forår. Du kan fx rive eller fræse jorden.
En anden mulighed er at vælge en frøblanding med både enårige og flerårige arter. Denne blomstereng vil være blomsterrig i 3-4 år, hvorefter aggressive græsser, tidsler og lignende vil dominere arealet. Gode flerårige arter er esparsette, rødkløver, blodkløver, lucerne, cikorie, kællingetand og farvegåseurt.
Der findes et væld af frøblandinger på markedet, og det kan være svært at vælge. Der er virkelig mulighed for at afprøve forskellige spændende blandinger. Et par gode bud på en frøblanding kunne være "DSV Vildengblanding En & flerårig" fra NatureGrass og "Blomsterblanding Tusind og en nats drøm" fra Jyllands Frøhandel.
Løgplæne
En løgplæne er en enkel måde at få et smukt blomsterflor i græsplænen. Og de tidligt blomstrende løg som krokus, erantis, vintergækker, snepryd og skilla giver værdifuld nektar og pollen til de første bier. Du kan også plante perlehyacinter, påskeliljer og pinseliljer. Det eneste en løgplæne kræver er, at løgtoppene skal have lov at visne ned, inden du slår plænen første gang. Derfor er det smart at sætte blomsterløg, hvor du alligevel ville lade plænen gro længere i perioder.
Hvis du er heldig, er der allerede gamle tuer eller grupper af blomsterløg et sted i haven. Du kan grave tuerne op og skille løgene fra hinanden. Der kan være 50-100 løg i sådan en klump. Sæt løgene i plænen i grupper med 2-5 løg. Så breder de sig lige så stille. Du kan blot stikke en spade i jorden og vippe den, så der er plads til at stikke et par løg ned bag spaden.